Grundskylden skal ned!

Grundskylden skal ned til 16‰ - på niveau med Gentofte. Det koster 220 mill kroner, eller knap 10% på budgettet. En måde at løse udfordringen på er at åbne op for at store villaer kan udstykkes. Så kan de unge få en bolig og de gamle blive boende i deres store kasser!
Mads Skjerns villa i Korsbæk - og i Rudersdal

Mads Skjerns villa i Korsbæk – og i Rudersdal

Rudersdal Kommune har den højeste gennemsnitlige grundskyld per bolig i hele landet. Samtidig har boliger, der sættes til salg, den længste liggetid i forhold til resten af Storkøbenhavn og Nordsjælland. Unge mennesker har ikke råd til at flytte til kommunen fordi de ikke vil binde an med grundskylden. Og gamle mennesker kan ikke komme af med deres store kasser endsige finde mindre boliger i nærheden af det sted, hvor de altid har boet.

Det må vi kunne gøre bedre. I det lange perspektiv skal der sikres en bedre og mere afbalanceret demografisk udvikling. Det kan sikres ved at åbne op for at tildele dispensationer, så eksisterende boliger kan udstykkes. Det vil give plads til flere unge familier uden at kommunen plastres til med udstykninger.

Save

Save

Save